Socialdemokraterne i indre by - 3. kreds
Vi er en dynamisk partiforening, med spændende medlemsaktiviteter, aktive valgkampe og slagkraftige folkevalgte.
I vores partiforening kan du være med til at forme den socialdemokratiske politik og gøre en aktiv indsats for et socialt og demokratisk samfund.
Klik her for at blive aktivGrundlovsdag 2011– Giv os Danmark tilbage
Dansk Folkeparti og de borgerlige har kidnappet Dannebrog og andre nationale symboler og har slået sig op som beskyttere af nationale værdier. Danskhed og danske værdier har dog aldrig handlet om intolerance, lukkethed og ligegyldighed i forhold til ulighed, arbejdsløshed og fattigdom.
Grundlovsdag 2011 er dagen hvor vi kræver vores Danmark tilbage! Vi er både stolte og glade for det åbne og rummelige Danmark vi kender. Vi vil kæmpe for et åbent Danmark med plads til alle der vil. Et Danmark hvor vi kærer os om hinanden og hvor man ikke ser stiltiende til når uligheden vokser eller ungdomsarbejdsløsheden stiger.
Oplev bl.a. fotograf og foredragsholder Jakob Holdt, folketingskandidat Ikram Sarwar og Henrik Appel Esbensen, der er souschef på Blå Kors’ pensionat for hjemløse i Taastrup og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (S). Der vil være musik, kolde drikkevarer og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, men medbring gerne et tæppe eller en klapstol til græsplænen.
Tid: Søndag d. 5. Juni 2011 kl 12.00-15.00
Sted: Ørstedsparken, KBH K
Se Jakob Holdt anbefale Ikram Sarwar her.
Ved spørgsmål kontakt Søren Gisselmann på tlf. 22 20 08 15

Der er ingen kommentarer. Tilføj en nedenfor.