Vel mødt!

Hvis du vil vide mere om Ikram Sarwar så besøg www.ikram.dk

Som led i den fælles SIK kampagneweekend var Kredsens medlemmer på gaden flere gange, bl.a. sammen med partformand Helle Thorning-Schmidt på Nørreport Station.

Kampagnen er nu skudt i gang og vil fortsætte fremimod næste folketingsvalg. Der er brug for at alle gør en indsats hvis vi skal have en ny regering og hvis Ikram Sarwar skal vælges til folketinget.

Hvis du har lyst til at give en hånd så kontakt næstformand for 3. Kreds Michael Johnson på mjohnsondk@gmail.com.

Fredag d. 18/6, kl 07.30-08.30 – Morgenuddeling på Nørreport Station. Helle Thorning-Schmidt kommer og giver weekenden en god start. Vi mødes ved kiosken på Nørreport st.

Lørdag d. 18/6, kl  13.00-14.30 – Torvekampagne ved Ørestad Metrostation. Vi deler balloner ud til børnene og flyers til forældrene. Vi mødes foran Ørestad Metrostation.

Lørdag d. 18/6, kl 18.00 – Aftenkampagne inden fodboldlandskampen. Inden braget mod Cameroun fanger vi de mange roligans og giver dem en flyer + en lille pose chips. Vi mødes på partikontoret på Danasvej 7, 1910 Frb C.

Vi ses forhåbentligt til en aktiv weekend!

Kontakt for mere info:

Michael Johnson – tlf. 26 18 26 50/ mjohnsondk@gmail.com
Næstformand
Socialdemokraterne – 3. kreds indreby

Henrik Appel Esbensen har arbejdet med hjemløse i 20 år. Han satte fokus på fattige
børn i sin kampagne til kommunalvalget. Og han har skrevet en bog sammen med Forfatter Jette Hvidtfeldt, der fortæller,hvorfor hjemløse ikke bare “tager sig sammen”.

Læs hele artiklen i det nyeste nummer af Socialdemokraten side 21

En stor fortællelyst fra Kramers side og mange interessante spørgsmål fra de ca. 20 fremmødte gjorde, at de afsatte 30 minutter endte med at blive til 75. Det betød i den anden ende, at den efterfølgende sejltur blev afgrænset til den sydlige del af havnen og kanalerne. Rita Justesen fra By & Havn fortalte om de mange spændende ting der allerede er sket på havnefronten, og hvor de næste spadestik skal tages. Alt i alt en meget spændende og lærerig dag til lands og vands.

Et flertal i socialudvalget har vedtaget et forslag fra Socialdemokraterne om at indføre en ordning med kvalitetstest for alle botilbud, kommunen driver eller bruger til voksne. Socialdemokraterne får derved indført en konkret vurdering af, om hvert eneste bosted lever op til sine egne og kommunens krav om kvalitet.

-Kvaliteten skal være i orden, både for de udsatte voksne, som bor i byens botilbud, og for botilbudenes medarbejdere og ledere og for beboernes pårørende. Københavns Kommune skal kunne tilbyde de bedste botilbud, man kan få, siger den socialdemokratiske udsatteordfører, Henrik Appel Esbensen.

-Kvalitetsmodellen skal bygge på en professionel evaluering af det enkelte bosted og tage udgangspunkt i de krav og mål, som kommunen og det enkelte boltilbud selv har sat sig. Derved undgår vi en ensretning af institutionerne, siger Henrik Appel Esbensen:

-Modellen skal bygge på en professionel evaluering, godkendelse og bedømmelse. Vi vil simpelthen have en konkret vurdering af, om bostederne lever op til sine egne kvalitetskrav både for beboernes forhold, pårørendes tilfredshed, medarbejdernes arbejdsglæde og ledelsens resultater, siger Henrik Appel Esbensen.

Henrik Appel Esbensen fremhæver, at kvalitetsmodellen betyder, at bostederne hvert tredje år skal ”akkrediteres” – altså kvalitetstestes. Hvert år skal bostederne desuden evalueres, så problemer kan tages i opløbet.

Henrik Appel Esbensen siger, at kvalitetssikringen vil skabe en positiv udvikling, som brugerne, medarbejderne og pårørende får glæde af. I første omgang skal der hentes erfaringer fra et pilotprojekt for tre botilbud, inden modellen rulles ud til alle bosteder for voksne københavnere med særlige behov.

For nærmere kontakt:
Henrik Appel Esbensen (S), medlem af Borgerrepræsentationen og Socialudvalget,
tlf. 24692838

MEDLEMSFORSLAG FRA A
Det foreslås,

• At socialforvaltningen udarbejder en strategi og tidsplan for implementering af en kvali-tets- og akkrediteringsmodel, der omfatter alle botilbud for voksne med særlige behov.
• At strategien indeholder et pilotprojekt, der er gennemført ved udgangen af 2011.
• At forvaltningen fremlægger strategi, implementeringsplan og en økonomisk vurdering til politisk behandling inden primo september 2010.

(Stillet af Socialdemokraterne)

MOTIVERING
Socialdemokraterne ønsker, at Socialforvaltningen styrker kvaliteten på botilbuddene for voksne med særlige behov ved at fastsætte et minimumsniveau for kvalitet, samtidig med at det enkelte botilbud har mulighed for at bevare sin individualitet, således at der ikke er tale om ensretning af alle botilbuddene.

Kvalitets- og akkrediteringsmodellen anses for at være et brugbart og effektivt redskab til at opnå dette, der på naturlig måde kan indgå i den kommunale styringskæde. En så-dan model vil være den første af sin art i Danmark.

Formålet er at forbedre arbejdet med brugerne, at beskrive pårørendesamarbejdet, at få udviklet den faglige kvalitet, så medarbejderne får større ejerskab og får skabt faglige rum for deres pædagogiske arbejde. Modellen muliggør samtidig en meget bred palet af vidensdeling mellem botilbuddene. Ved implementering af kvalitetsmodel med akkredi-tering integreret opnås, at det enkelte botilbud får en professionel, ekstern og uafhængig bedømmelse af botilbuddets ydelser. Samtidig beskrives den kvalitet, som botilbuddene forventes at levere som minimumskrav, og botilbuddene får herigennem konkrete værk-tøjer til fortsat udvikling. I kraft af, at botilbuddene skal beskrive sig selv ud fra kvalitetsmodellens krav, foregår det daglige arbejde på et åbent og kendt grundlag, og mo-dellen sikrer det enkelte botilbuds egne ønsker, ydelser og egenart, samtidig med at alle gennemgår den samme kvalitetssikring.

Kvalitets- og akkrediteringsmodellen tager udgangspunkt i de krav og mål, det enkelte botilbud har sat i kombination med kommunens retningslinjer for botilbuddene. Kvali-tetsmodellen baseres på tre anerkendte perspektiver: faglig, brugeroplevet og organisa-torisk kvalitet. Modellen skal være gennemsigtig og vidensdele, dvs. botilbuddene kan søge hjælp og inspirere hinanden samt identificere og løse fælles problemer. Hvor der allerede er vedtagne kommunale politikker indarbejdes disse i modellen. Akkrediterin-gen foretages via ekstern, professionel og uafhængig bedømmelse af, om et botilbud gør det, den siger, den gør!

Jeg mener dog også at undersøgelsen fortjener at blive fulgt op af en undersøgelse af de skrevne medier. Det er trods alt her både DR og TV2 henter mange historier og disse er trods faldende oplagstal, en enormt vigtig del af den 4. statsmagt.
Når det gælder de tunge og mest centrale morgenaviser, er der desuden i den grad noget at komme efter, hvad angår politisk ladet mediedækning. Både hvad angår vinkling, prioritering og direkte holdningstilkendegivelse er en stor gruppe danskere hjemløse hvad angår deres daglige morgenavis. 

Uden at overdrive er det vel korrekt at beskrive JP og Berlingske som klare støtter af regeringen og som borgerlige meningsdannere. De lægger hovedvægt på henholdsvis det nationalkonservative og det økonomisk-liberale, men danner til sammen en stærk platform for V, K og O.

På den anden fløj finder vi Politiken og Information, som uden tvivl er regeringskritiske og talerør for oppositionen. Dette kunne fejligt føre til en opfattelse af balance, men her kommer i min pointe. Det er jo kun den mest marginaliserede og yderligtgående del af oppositionen der kan bruge disse to aviser til noget!

Et tværsnit af dagens meningsmåling siger, at det forenede danske socialdemokrati (S+SF) får op i mod 45 procent af stemmerne. Disse stemmer burde være repræsenteret i avisernes spalter. For Information og i særdeleshed Politiken, er der ingen tvivl om, at oppositionens kerne er en torn i øjet på de politisk korrekte meningsdannere. Når jeg siger politisk korrekt, så mener jeg korrekt jf. Enhedslisten og måske mest af alt Radikale Venstre.

Politisk udspil fra S-SF dækkes altid med implicit eller eksplicit understregning af, at disse er enten fremmedfjenske, uansvarlige, populistiske eller en god blanding af alle tre. Jeg begræder i den græd tendensen til at latterliggøre 45 procent af danskerne. Det er dybt beklageligt at man må ty til en gratisavis som f.eks. Metroxpress, hvis man vil have en nogenlunde sober dækning af de mange politiske udspil der kommer fra oppositionens største partier.
 
Michael Johnson
Næstformand
Socialdemokraterne i KBH – Indreby

Af Britta Thomsen (MEP)

Hvert år konstateres 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. En sygdom, som er skyld i 30.000 europæiske kvinders død hvert år. Livmoderhalskræft er en unik sygdom, fordi vi ved præcis hvordan vi kan forebygge op mod 95 % af alle tilfælde. Der findes ingen anden livstruende sygdom, som vi i den grad kan forebygge. I Danmark screenes alle kvinder mellem 23-49 år for livmoderhalskræft hvert tredje år og kvinder mellem 49-65 år screenes hvert femte år. Screeningsprogrammerne i Danmark har halveret forekomsten af livmoderhalskræft og dødelighed som følge heraf. Men set i lyset af screeningsprogrammernes egentlige potentiale, halter Danmark gevaldigt bagefter. Det er pinligt, at Danmark sammenlignet med vores nordiske naboer har flest nye tilfælde af livmoderhalskræft hvert år. Det skyldes simpelthen, at vi opdager kræften alt for sent og ikke er gode nok til forebyggelse.

Vi kan konstatere, at 2/3 af dem, der får livmoderhalskræft ikke har deltaget i screeningsprogrammerne. Derfor er det ulogisk, at screeningen først begynder når kvinderne fylder 23 år, når Danmark har usædvanligt mange tilfælde af livmoderhalskræft blandt  kvinder fra 20 års alderen. Det er også uforståeligt, at vi stopper med at screene kvinder hvert tredje år, når de fylder 49 år, når vi ved, at 1/3 af de kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft, er over 60. I Norge har de taget konsekvensen og screener alle kvinder hvert tredje år indtil de fylder 70 år. Det er på tide at regeringen lærer af erfaringerne fra Norge og tager de åbenlyst nødvendige tiltag for at stoppe livmoderhalskræft. Det skylder vi de danske kvinder!